Nedenviste notat er sendt til kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune og til HAU, havneudviklingsudvalget.
Kommentarer til projektbeskrivelsen af havneprojektet.
Er klimasikring af ydermolerne et presserende problem?
Ved årsmødet for havnen i november 2024 og ved flere andre lejligheder har havneledelsen, borgmesteren, samt andre repræsentanter fra kommunen udtalt, at de eskalerende klimaforandringerne er en af de væsentligste årsager til, at man hurtigst muligt bør gennemføre moderniseringsprojektet af havnen. Her tænker man specielt på ydermolernes evne til at modstå højvande og bølger under storm. Vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, om klimasikring af ydermolerne er et presserende problem.
Nu forligger der en meget flot rapport ”Fremtidens Rungsted Havn ”, som beskriver fire scenarier for modernisering og ombygning af havnen. Vi har set lidt nærmere på de krav til klimasikring, som er beskrevet. Det nævnes, at havnen ønskes sikret mod en 100 årshændelse. Kravet til beskyttelse mod en 100års hændelse forventes at stige med tiden.
I scenarie 1 er der ikke inkluderet nogen yderlig forbedring af ydermolerne. Efter stormen Bodil i 2013 blev molerne i Rungsted Havn i 2017 forstærket og forhøjet med ca. 1,2 m. til kote 2,5.
I følge rapporten vil de nuværende moler sikre havnen tilstrækkeligt i de næste 20 år mod en 100-årshændelse.
Scenarie 2, 3 og 4 inkluderer en etablering af væsentligt højere moler, både hvad angår molerne mod nord, øst og syd. Vi forstår ikke, hvorfor en så omfattende udbygning af alle molerne er nødvendig for at opnå tilstrækkelig højde på molerne til at modstå en 100 årshændelse om 50 år.
Det fremgår af rapporten, at ved en 100-årshændelse om 50 år kan vandstandsstigningen (stormflod + stigning i normalvandstand, kaldet designvandstand) blive 2,1 m. Molerne skal være i stand til at modstå en sådan vandstandsstigning plus bølgerne som følge af vinden. Den højde molerne så skal have kaldes sikringskoten.
Stormflod opstår når vinden kommer fra vest og nord. Det betyder at nordmolen, og måske det yderste af øst molen, vil være belastet af både vandstandsstigning plus bølger, som vil ramme molen.
Syd molen rammes af bølger ved storme fra syd til sydøst. Når vinden kommer fra den retning, vil der ikke være vandstandsstigning, men derimod lavvande. Det skyldes, at når vinden kommer fra syd og sydøst, vil vandet falde i Rungsted (vandet bliver blæst nordpå i Kattegat). Der vil fra syd blive blæst vand op i Øresund, men det kan ikke i en tilstrækkelig mængde komme over lavvandet ved Drogden (Drogden tærsklen) syd for København. Når syd-østmolen rammes af bølger, vil den forhøjelse af molen, som blev udført i 2017, være mere end rigelig høj til at beskytte mod bølger ind over molen. Derfor kan der ikke være behov for en højere syd-sydøst mole for at modstå en 100 årshændelse om 50 år.
Som det fremgår af rapporten, forventes bølgerne ikke at blive væsentligt større ved fremtidens storme.
I scenarie 2, 3 og 4 udgør forhøjelse/flytning af molerne langt den væsentligste del af anlægsbudgettet.
Centraløen og havnearealer.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke i budgetterne for nogen af scenarierne indgår en stormflodssikring af centraløen og havnearealerne. Med en vandstandsstigning på 2,1 m vil væsentlige dele af disse arealer med bygninger formodentlig blive oversvømmet af det vand, som primært kommer ind gennem indsejling.
Vores konklusion.
Generelt er det sådan, at jo kortere prognosen rækker jo mere sikker er den. Det vil sige at 2045 prognosen er mere sikker end 2075 prognosen.
Ud fra oplysningerne i rapporten er vores umiddelbare konklusion, at nordmolen og måske det yderste af øst molen skal bygges højere eller forstærkes mod bølger på anden måde om 20 år. Hele syd molen og formodentlig det meste af øst molen skal ikke udbygges inden for de næste 50 år. Det er selvfølgelig en konklusion, som skal underbygges af en nærmere analyse af specielt bølgernes retning for de vinde, som medfører højvande, det fremgår ikke af rapporten.
Andre umiddelbare bemærkninger til rapporten.
Vi undrer os i øvrigt over, at de miljømæssige forhold, herunder strømforhold, sandvandring, lavvandsdannelse, tangophobning mv. ved så stor en udbygning af havnen, ikke har været belyst i nødvendigt omfang i rapporten.
I scenarie 1 er mange af de beskrevne arbejder almindeligt vedligehold, som (f.eks.) reparation af træbroerne. Den del af arbejderne burde kunne udføres løbende uden for sæsonen, og dermed til mindre gene for bådejerne og formodentlig også billigere end en del af et stort forkromet projekt.
Specielt i scenarie 1 er der nogle gode forslag, som sejlerne også vil være glade for, som f. eks en ny indkørsel til stranden, der dermed vil aflaste trafikken for den nuværende vej ind og rundt i havnen.
Der er et ønske om flere bådpladser, men den forslåede udvidelse er jo ekstrem kostbar i forhold til de opnåede pladser.
Bølgedæmpning i indsejlingen (Scenarie 1 og 2) er slet ikke løst i rapporten, men kun omtalt som en rammebevilling. Man skal formodentlig alligevel om 20 år stormflodssikre den yderste del af nordmolen. I stedet kunne man bygge et svajebassin uden på molerne, og dermed skabe så rolige forhold i basinnet uden for nokken, at der her kunne etableres flere bådpladser. Bare en idé.
