Dette dokument er udarbejdet forud for offentliggørelsen af ”de 4 scenarier for havneudvidelse/renovering”, men konklusionen i nærværende notat mener vi stadigvæk er relevant.
![]() |
Østenstorm. (Privatfoto) |
Ved årsmødet for havnen i november 2024 og ved flere andre lejligheder har havneledelsen, borgmesteren, samt andre repræsentanter fra kommunen udtalt, at de eskalerende klimaforandringerne er den væsentligste årsag til, at man hurtigst muligt bør gennemføre moderniseringsprojektet af havnen. Her tænker man specielt på ydermolernes evne til at modstå højvande og bølger under storm.
Rungsted Bådelaugs bestyrelse har ikke set eller hørt om nogen dokumentation, som verificerer, at molernes evne til at modstå storme, meget snart skulle blive et presserende problem. Vi tillader os faktisk at stille spørgsmål tegn ved nødvendigheden af væsentligt højere eller mere bølgedæmpende ydermoler i den nærmeste fremtid.
Vi har studeret DMIs Klimaatlas og er umiddelbart nået frem til, at med de forventninger til vandstandsstigninger og storme, som fremgår af Klimaatlasset, vil det tage rigtig mange år, inden der er en alvorlig risikoforøgelse for en storm, som medfører ødelæggende bølger ind over de nuværende moler.
De kraftigste storme, som har ramt Rungsted Havn, var i 1973 og i 2013.Vi tager udgangspunkt i stormen Bodil i 2013, hvor der kom meget vand ind over molerne, som medførte skader på den lodrette beskyttelse af træ på molerne. Stormen var dog ikke af en karakter, som medførte nævneværdige ødelæggelser inde i havnen, som følge af bølger ind over molen. I årene efter stormen blev den lodrette beskyttelse forstærket, og stensætningen uden på molerne blev forhøjet ca. 1,2 m. Molerne er hermed blevet ”1,2 m bedre” til at modstå storme, end de var i 2013.
Vandet kan i fremtiden slå ind over molerne i stigende grad, som følge af det samlede resultat af:
1. Stigningen af normalvandstanden over tiden bl.a. som følge af at isen smelter.
2. Større vandstigning ved fremtidens storme (stormflod)
3. Større bølger under en storm.
DMI har udarbejdet prognoser, som kan studeres i vedlagte bilag. Ud fra det har vi forsøgt at vurdere hvor stor risikoen er om 25 år for bølger ind over molerne, d. v. s. i 2050.
Som nævnt er det udviklingen i stigningen af de efterfølgende tre faktorer, som bestemmer risikoen. Ud fra det materiale vi har, har vi konkluderet, at stigningen fra 2013 til 2050 er følgende:
1. Stigningen af normalvandstanden for København er ifølge FN’s klimapanel (IPCC) forventeligt 20 – 27 cm. i år 2075, så den er sandsynligvis ca. 13 cm. i 2050.
2. Den forventelige mulige 100 års stormflod om 25 år vil være ca. 27 cm. højere end den var i 2013.
3. Størrelsen af bølgerne under en 100års storm forventes ikke at vil stige betydeligt i fremtiden, som følge af, at vindmønstrene i fremtiden vil forblive uændrede.
Vandstandsstigningen under Bodil var ca. i niveau med kørebanehøjden på nordmolen. Efter denne storm blev stensætningen forøget med ca. 120 cm, hvilket igen betyder, at den nuværende stensætning er godt 120 – (13 + 27) = 80 cm. højere end den forventede 100 års stormflod i 2050.
Syd molen rammes af storme fra syd til sydøst. Når vinden kommer fra den retning, vil der ikke være stormflod, tvært imod. Det skyldes, at når vinden kommer fra syd og sydøst, vil vandet falde i Rungsted (vandet bliver blæst nordpå i Kattegat). Der vil fra syd blive blæst vand op i Øresund, men det kan ikke i en tilstrækkelig mængde komme over lavvandet ved Drogden (Drogden tærsklen) syd for København. Det betyder, at der formodentlig aldrig vil blive behov for en højere sydmole.
Ovenstående er vores umiddelbare vurdering, og vi imødeser derfor en mere professionel vurdering af molernes evne til at modstå den fremtidige belastning fra vejret. Specielt også fordi det vi er kommer frem til, slet ikke harmonerer med det der ofte siges i argumentationen for større moler nu.
Se endvidere dette bilag for detaljer: Klik her!