Årsmødet om Rungsted Havn, den 29.11.2017
Uddrag af vedtægterne for Rungsted Havn:
4. BRUGERINDDRAGELSE OG ÅRSMØDE
4.1 Havnebestyrelsen skal sikre, at havnen drives og udvikles med løbende inddragelse af havnens brugere, eksempelvis ved afholdelse af informations- og dialogmøder om væsentlige planer og projekter m.v. Sådanne møder skal altid afholdes forud for beslutning om anlægsinvesteringer på over 3 mio. kr.
4.2 Havnebestyrelsen skal hvert år i november måned afholde et årsmøde med adgang for offentligheden, hvortil bådpladslejere og de i punkt 2.1 nævnte foreninger samt disses medlemmer kan fremsende emner til drøftelse. Der kan ikke træffes beslutninger på årsmødet. Havnebestyrelsen fastsætter nærmere regler for årsmødets afholdelse.
Årsmødet nævnt i 4.2 blev i år afholdt på Rungstedgård kl. 19.00. Hvis man var aktivt søgende, så kunne man allerede den 8. september finde ud af hvornår mødet ville blive afholdt, nemlig ved at læse referatet fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde afholdt den 6. september, på den baggrund synes det at være lidt sent, at mailen med indbydelse til mødet først kom den 22. november, altså kun en uge før mødets afholdelse, hvilket måske har afholdt en del fra at deltage!
På baggrund af oplevelsen af Dialogmødet den 30. august afholdt i KDY’s lokaler, var mødet henlagt til Rungstedgård, hvilket var en meget stor forbedring, rammerne var fine, stor ros for dette. Der var anslået ca. 100 fremmødte.
Niels Ryhding (fungerende formand) bød velkommen, og præsenterede dagsordenen for mødet, Det blev i den forbindelse understreget, at den meget omdiskuterede havneudvidelse er sat på stand by til den nye havnebestyrelse træder sammen, og derfor ikke vil blive berørt på aftenens møde. Her efter gav Niels Ryhding ordet til Anders Søderberg (Havnechef). Desværre har vi ikke adgang til aftenens plancher, så det efterfølgende er et forsøg på at gengive det væsentligste, og rækkefølgen kan være forkert.
Der blev vist plancher med budget for 2018 sammenholdt med forventet regnskab for 2017, ligesom der blev vist en forventning til balancen for 2017. Der blev fra salen efterlyst en forventet balance pr. 31.12.2018, efterlyseren nævnte, at han også ved sidste årsmøde havde efterlyst en sådan budgetteret balance. Der var ikke de store ændringer mellem det budgetterede og det forventede regnskab, dog vil der blive afsat ca. 1,7 mill. Til reparation af gæstebroen, hvilket er nødvendigt. (Regnskab og budget vil blive vist i Årsrapporten for 2017, der forventes at komme til foråret, Ref.).
Anders omtalte, at der på baggrund af den tilstandsrapport der blev udarbejdet under den tidligere havnemester forestår en opgave med udskiftning af de nuværende flydebroer. Disse er blevet nødtørftigt repareret og kan holde nogle år endnu, men der skal nu bruges tid på at overveje og planlægge udskiftning af flydebroerne. Omkostningerne til dette er i størrelsesordenen af ca. kr. 15.000,- pr. løbende meter! Forankring af flydebroerne vil blive ændret til pæle frem for de nuværende ankerblokke med tilhørende kæder, disse er utidssvarende, besværlige og dyre i reparation og vedligehold. I forbindelse med nye flydebroer skal en omorganisering af pladserne overvejes. Faktorer der indgår i dette er hvor mange og hvilke både har brug for at kunne manøvrere for sejl ud og ind af havnen. Kan det være en fordel at placere både af samme type sammen. Kan der skaffes plads til flere flydebroer. Skal pæle fastholdes, eller skal mere fleksible bøjer forslås. Der skal generelt være plads til bredere både. I dag er der mange lange, men smalle pladser, dette er der ikke den store efterspørgsel efter mere. Det kan allerede nu overvejes, at skaffe bredere pladser ved at sløjfe nogle af pælene. (Vi kan således allerede nu imødese væsentlige omkostninger, så der er nok at bruge pengene på! Ref.).
Anders omtalte også, at vi allerede nu skal til at overveje om den nuværende, forholdsvis fastlåste pladsleje ordning skal ændres (i dag er der en lejer af en plads, man kan godt have flere ejere af en båd, men der er kun en der står som pladslejer), så det bliver nemmere for flere at være fælles om en plads. I den forbindelse blev begreber som generationsskifte, airbnb, boatflex, deleøkonomi, leasing etc. nævnt. Tiderne skifter, og vi skal stadig være en konkurrencedygtig og attraktiv havn.
Anders nævnte også parkering som et problem. Dette konflikter med, at det gør Rungsted Havn attraktiv, at der er plads til bådene om vinteren, det er der mange andre havne der ikke har i tilsvarende grad. Der overvejes forøget parkering på syd- og nordmolen.
Wifi er nu tilgængeligt i ca. 80% af havnen, det overvejes hvordan det kan gøres endnu bedre.
Ønsket om en legeplads blev berørt, det er vanskeligt at finde den rette placering. I nærheden af stranden går ikke, det frygtes, at den vil blive hærget af unge, der i sommermånederne ofte opholder sig på stranden.
Toiletforholdene ønskes forbedret, der savnes toiletter ved nord- og sydmolen, det vanskeliggøres af manglende eller vanskelig kloakering. I denne forbindelse nævnte Anders, at ganske vist skal havnen hvile i sig selv, men der er intet til hinder for, at kommunen giver et tilskud, og hvad kunne være mere passende, end at kommunen gav et tilskud til de offentlige toiletter der naturligt ville blive etableret, hvis der bliver etableret toiletter for sejlerne. (Havnen er jo kommunens største aktiv, så mon ikke havnebestyrelsen tager initiativ til at formidle et sådant tilskud? Ref.).
Anders sluttede mødet med en opfordring til dem, der endnu ikke havde stemt på en kandidat til havnebestyrelsen om at få dette gjort, fristen udløb ved midnat.
---------------------- // --------------------
Bådelauget synes det var et godt møde og takker for dette.
Rungsted Bådelaug
Bådelauget er bådpladslejerne "grundejerforening", som tager bådejernes parti, og vi arbeder utrætteligt for bådejernes rettigheder og muligheder i Rungsted Havn. Bådejerne betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter. Bådejerne er selve årsagen til, at Havnen eksisterer. Derfor skal de også have indflydelse.
tirsdag den 12. december 2017
søndag den 15. oktober 2017
Brev til kommunalbestyrelsen
Den 10. Oktober d.a. sendte Bådelauget nedenstående - direkte og personligt - til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen:
Kære XXX
For at imødekomme det demokratiske problem der er i Rungsted Havns bestyrelse, ved at dem der skal betale kun har tre pladser ud af ni i bestyrelsen, vedtog kommunalbestyrelsen at ændre vedtægterne således, at der altid skal afholdes informations og dialogmøder med havnens brugere forud for investeringer over tre mio. kr.
Det kan her tilføjes, at pladslejerne, der har to pladser i bestyrelsen, betaler ca. 77% af havnens omkostninger, erhvervsforeningen der har en plads i bestyrelsen betaler resten via deres grundleje, og denne grundleje reguleres via kontrakter med meget lange forløb. Derfor vil f.eks. en havneudvidelse til mange millioner kroner umiddelbart alene overvæltes på bådpladslejerne! Dette understreger det groteske i, at Rungsted Havn er udråbt som kommunens største aktiv, og i bund og grund bestemmer kommunalbestyrelsen via havnebestyrelsen hvad der skal laves i havnen, men bådpladslejerne skal betale!
Der har netop (30.08.2017) været afholdt et sådant oven for nævnt dialogmøde, hvor havnebestyrelsen præsenterede et forslag til en havneudvidelse for at undgå uro i det nuværende nordbassin. Mere end 150 pladslejere deltog i mødet, og mere end 80% af dem der tog ordet mente at havnebestyrelsen ikke skulle gå videre med det foreslåede projekt. Se referat fra mødet vedlagt i bilag 1.
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 06.09.2017, besluttede havnebestyrelsen, på trods af den massive tilkendegivelse om ikke at forsætte med projektet, alligevel at fortsætte med dette!
På baggrund af ovennævnte tilfælde forekommer det nødvendigt at udvide formuleringen i vedtægterne pa. 4.1.2 med ”Sådanne møder skal altid afholdes forud for beslutning om anlægsinvesteringer på over 3 mio. kr. En afstemning skal afholdes blandt de på mødet fremmødte betalende.” Ellers forekommer pågældende møder blot at være et ”show for galleriet!”
En yderligere demokratisering i havnebestyrelsen kunne være at tildele bådpladslejerne fire pladser i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan roligt afgive disse to nye pladser til bådpladslejerne, da vedtægterne pa. 8.1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at imødegå uønskede beslutninger foretaget af bestyrelsen i Rungsted Havn.
Vi håber du kan se rationalet i det oven for nævnte, og derfor vil være med til at ændre de to nævnte forhold. (Afstemningen og ændringen af bestyrelsessammensætningen).
Med venlig hilsen
Rungsted Bådelaug
Kære XXX
For at imødekomme det demokratiske problem der er i Rungsted Havns bestyrelse, ved at dem der skal betale kun har tre pladser ud af ni i bestyrelsen, vedtog kommunalbestyrelsen at ændre vedtægterne således, at der altid skal afholdes informations og dialogmøder med havnens brugere forud for investeringer over tre mio. kr.
Det kan her tilføjes, at pladslejerne, der har to pladser i bestyrelsen, betaler ca. 77% af havnens omkostninger, erhvervsforeningen der har en plads i bestyrelsen betaler resten via deres grundleje, og denne grundleje reguleres via kontrakter med meget lange forløb. Derfor vil f.eks. en havneudvidelse til mange millioner kroner umiddelbart alene overvæltes på bådpladslejerne! Dette understreger det groteske i, at Rungsted Havn er udråbt som kommunens største aktiv, og i bund og grund bestemmer kommunalbestyrelsen via havnebestyrelsen hvad der skal laves i havnen, men bådpladslejerne skal betale!
Der har netop (30.08.2017) været afholdt et sådant oven for nævnt dialogmøde, hvor havnebestyrelsen præsenterede et forslag til en havneudvidelse for at undgå uro i det nuværende nordbassin. Mere end 150 pladslejere deltog i mødet, og mere end 80% af dem der tog ordet mente at havnebestyrelsen ikke skulle gå videre med det foreslåede projekt. Se referat fra mødet vedlagt i bilag 1.
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 06.09.2017, besluttede havnebestyrelsen, på trods af den massive tilkendegivelse om ikke at forsætte med projektet, alligevel at fortsætte med dette!
På baggrund af ovennævnte tilfælde forekommer det nødvendigt at udvide formuleringen i vedtægterne pa. 4.1.2 med ”Sådanne møder skal altid afholdes forud for beslutning om anlægsinvesteringer på over 3 mio. kr. En afstemning skal afholdes blandt de på mødet fremmødte betalende.” Ellers forekommer pågældende møder blot at være et ”show for galleriet!”
En yderligere demokratisering i havnebestyrelsen kunne være at tildele bådpladslejerne fire pladser i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan roligt afgive disse to nye pladser til bådpladslejerne, da vedtægterne pa. 8.1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at imødegå uønskede beslutninger foretaget af bestyrelsen i Rungsted Havn.
Vi håber du kan se rationalet i det oven for nævnte, og derfor vil være med til at ændre de to nævnte forhold. (Afstemningen og ændringen af bestyrelsessammensætningen).
Med venlig hilsen
Rungsted Bådelaug
lørdag den 2. september 2017
Orienteringsmøde i Rungsted Havn den 30. august 2017.
Orienteringsmøde i Rungsted Havn den 30. august 2017.
Mødets baggrund og rammer.
Mødet var indkaldt af Rungsted Havns bestyrelse for at orientere om bestyrelsens arbejde med en eventuel havneudvidelse. Mødet var indkaldt før der i Frederikborg Amts Avis (29. august 2017) blev orienteret om ændringer til vedtægterne: ”således at havnebestyrelsen fremover skal holde interessentmøder, før bestyrelsen træffer beslutning om anlægsinvesteringer for over tre millioner kroner.” Ændringen havde baggrund i en tidligere motivering fra Troels Moe der lød: ”Den måde, havnen er konstrueret på, udgør et demokratisk problem. Det er meget atypisk, at man har en kommunal enhed, hvor alle omkostningerne skal hvile i sig selv på den måde, at havnen betales af de mennesker der er på havnen, mens kun tre af de ni medlemmer i havnebestyrelsen rent faktisk betaler til havnen.”
Borgmester Morten Slotved udtalte før afstemningen i kommunalbestyrelsen: ”Det giver meget mening, at man holder et informationsmøde, hvis der er planer om en anlægsinvestering over tre millioner kroner.”
Borgmesteren har helt ret, for hvordan skulle havnebestyrelsen ellers få information om hvilken holdning der er hos interessenterne, og i hvilken retning havnebestyrelsen fremover skal arbejde !
Der var et meget stort fremmøde af interessenter, så stort at lokalet tydeligvis var for lille, lyden uden mikrofon var ikke tilfredsstillende for de bageste, ligesom plancherne for disse var vanskelige at se.
Indledning.
Jørgen Lindegaard bød velkommen, og præciserede at den foreslåede havneudvidelse ikke ville medføre, at havnelejen ville stige i 2017 og -18., og at der i bestyrelsen endnu ikke var truffet beslutning om en gennemførelse af projektet.
Lars Vestergaard (best. Repræsentant KDY& formand for projektgruppen) fik ordet for at motivere det af havnebestyrelsen valgt forslag (planche 1B).
Herefter gav han ordet til ingeniørfirmaet A1, der var blevet hyret til at give en uvildig vurdering af de forskellige forslag (2, 3 og 4).
A1´s præsentation og debat.
Fire forskellige forslag blev præsenteret. Da forslagene kun blev vist på plancher, og da de var vanskelige at se, henvises her til de skitser der i forbindelse med indkaldelsen til informationsmødet kunne ses på havnens hjemmeside, benævnt Forslag 1B – forslaget med den østvendte indsejling, og forslaget med en meget stor ”Banan”. De to andre forslag var en udbygning af en nordlig indsejling, og et forslag med en forlængelse af sydmolen evt. med en mindre banan.
Fordelene ved de fire forslag blev præsenteret i et afkrydsningsskema der faldt ud til fordel for den østvendte indsejling. Her blev medtaget et nyt argument, nemlig en reduktion i farten ind i havnen. Dette har tidligere ikke været et argument, da alene uro i det nordligste bassin har været argumentet. Der blev derfor fra salen spurgt, om vi nu var ved at bygge en helt ny østvendt havneløsning for at undgå for høj hastighed i havnen! For høj hastighed måtte adresseres på andre måder.
Bemærkninger vedrørende en løsning med en banan ud for den nordlige indsejlingsretning:
Det blev bemærket, at en bananløsning ville blive for dyr, da denne skulle ligge på så dybt vand, at basis for stensætningen ville blive 24 m. i bredden hvilket ville gøre, at stenmængden ville blive så voldsom, at det ville blive en temmelig dyr løsning, måske sammenlignelig med den østvendte løsning, hvor man så ville få mere for pengene.
Det blev nævnt, at kajak- og roere ville blive generet af en bananløsning. (men ror kajak- og roere egentlig ud og ind ad havnen?).
Bemærkninger vedrørende den østvendte løsning.
Det blev fra salen nævnt, at alle havne i det nordlige Øresund har havneåbninger mod nord, undtagen Skovshoved, men for Skovshoved gælder det, at her har man været nødt til at bygge en banan fordi man havde valgt en østlig indsejling.
Det blev fra salen nævnt, at det som ved Skovshoved vil være en forkert beslutning, da de vindretninger der giver de største bølger kommer fra øst og sydøst, endvidere vil der grundet sedimenttransport dannes en revle ud for en østvendt åbning, hvilket netop i åbningen vil give en brænding der vil vanskeliggøre ud- og indsejling.
Der blev fra salen peget på den nye udbygning af Vedbæk havn, hvor man har udbygget med et nordligt bassin, der har sikkert her været gode argumenter for ikke at lægge indsejlingen mod øst.
Der blev fra salen spurgt A1, om det at sejle ud og ind for sejl havde været vurderet i forhold til den østvendte løsning. Det havde ikke været tilfældet. Der blev derfor fra salen gjort opmærksom på de meget vanskelige og uoverskuelige ind- og udsejlingsforhold for sejl – alt for lidt manøvreplads – dårlige oversigtsforhold, ikke mindst i forhold til mindre både. – Mange krydsende både ved ud- og indsejling til tirsdagsmatcher hvilket vil medføre farlige situationer.
Der var blandt tilhørerne ca. 75% modstand mod den østvendte løsning.
Algedannelse i havnen.
Algedannelse i havnen er et stort problem, det giver bl.a. anledning til forstoppelse i indsugningen. Jette Ankerstjerne gjorde opmærksom på, at algedannelse altid har været et problem, dette skyldes for stillestående brakvand. Brakvandet skyldes grundvandskilder der ”springer ud” i havnebassinet. Vandudskiftning sker bedst ved vandstandsændringer, og ikke grundet bølgedannelse, men frit ud og indløb er naturligvis at foretrække, den østvendte løsning vil derfor ikke forbedre forholdene, måske snarere tvært imod.
Generelt.
Lars Vestergaard nævnte, at det indgik i overvejelserne, at flere store bådpladser i nordbassinet kunne være med til at finansiere løsningen. Der blev fra salen nævnt, at flere bådpladser her ville gøre sejlads for sejl endnu vanskeligere. Lars nævnte, at de yderste pladser evt. ikke skulle ligge som i dag, men vinkelret ud fra den østligste mole.
Anders Söderberg tilkendegav, at der ingen problemer var med udlejningen af havnepladser, der var fuld havn og voksende venteliste.
Det blev fra salen nævnt, at problemet med uro i yderbassinet havde været til at leve med i alle årene, og måske var det meningsløst med en havneudvidelse, man måtte kunne finde en anden løsning for de syv både, i øvrigt var disse pladser etableret efter at havnen var bygget, alternativt kunne man nedlægge pladserne.
Det blev nævnt fra salen, at uro i havnen mest skyldes for høj hastighed.
Fra salen opfordrede man til ”at gøre ingenting”, hvilket fik stor tilslutning.
Der blev fra salen spurgt til den overordnede plan for havnen, var der ikke andre projekter der var mere nødvendige? Hvor var vi henne med nye flydebroer, og var en omrokering af pælene ikke en nødvendighed for at tilpasse forholdene til efterspørgslen på større pladser etc. Kunne vi ikke bedre beslutte, når vi kendte de øvrige projekter og deres omkostninger?
I øvrigt blev der opfordret til at tænke langsigtet, hvordan ville vi have havnen om ti år, var den foreslåede løsning ikke for lille og forkert, skal der tænkes meget større?
Afslutning.
Jørgen Lindgaard afsluttede med at love, at alle løsningsforslag ville blive vurderet ensartet og grundigt af kompetente enheder, og når disse undersøgelser foreligger, vil der blive foretaget en vurdering, om der i givet fald skal gennemføres en løsning eller ikke.
Vi kan vel således forvente et nyt informationsmøde, når de forskellige undersøgelser er færdige og inden der træffes beslutninger, her under:
DHI’s simuleringer af bølgedannelsen fra vindretninger fra øst til sydøst ved de forskellige løsninger, hvilket ikke er foretaget.
Et forslag fra DHI om en optimalt placeret banan (størrelse og afstand). Her under med en evt. forlængelse af sydmolen.
DHI’s simuleringer af sedimenttransport ved de forskellige løsninger.
DHI´s anbefalinger vedr. algedannelsen.
Venlig hilsen
Rungsted Bådelaug.
Mødets baggrund og rammer.
Mødet var indkaldt af Rungsted Havns bestyrelse for at orientere om bestyrelsens arbejde med en eventuel havneudvidelse. Mødet var indkaldt før der i Frederikborg Amts Avis (29. august 2017) blev orienteret om ændringer til vedtægterne: ”således at havnebestyrelsen fremover skal holde interessentmøder, før bestyrelsen træffer beslutning om anlægsinvesteringer for over tre millioner kroner.” Ændringen havde baggrund i en tidligere motivering fra Troels Moe der lød: ”Den måde, havnen er konstrueret på, udgør et demokratisk problem. Det er meget atypisk, at man har en kommunal enhed, hvor alle omkostningerne skal hvile i sig selv på den måde, at havnen betales af de mennesker der er på havnen, mens kun tre af de ni medlemmer i havnebestyrelsen rent faktisk betaler til havnen.”
Borgmester Morten Slotved udtalte før afstemningen i kommunalbestyrelsen: ”Det giver meget mening, at man holder et informationsmøde, hvis der er planer om en anlægsinvestering over tre millioner kroner.”
Borgmesteren har helt ret, for hvordan skulle havnebestyrelsen ellers få information om hvilken holdning der er hos interessenterne, og i hvilken retning havnebestyrelsen fremover skal arbejde !
Der var et meget stort fremmøde af interessenter, så stort at lokalet tydeligvis var for lille, lyden uden mikrofon var ikke tilfredsstillende for de bageste, ligesom plancherne for disse var vanskelige at se.
Indledning.
Jørgen Lindegaard bød velkommen, og præciserede at den foreslåede havneudvidelse ikke ville medføre, at havnelejen ville stige i 2017 og -18., og at der i bestyrelsen endnu ikke var truffet beslutning om en gennemførelse af projektet.
Lars Vestergaard (best. Repræsentant KDY& formand for projektgruppen) fik ordet for at motivere det af havnebestyrelsen valgt forslag (planche 1B).
Herefter gav han ordet til ingeniørfirmaet A1, der var blevet hyret til at give en uvildig vurdering af de forskellige forslag (2, 3 og 4).
A1´s præsentation og debat.
Fire forskellige forslag blev præsenteret. Da forslagene kun blev vist på plancher, og da de var vanskelige at se, henvises her til de skitser der i forbindelse med indkaldelsen til informationsmødet kunne ses på havnens hjemmeside, benævnt Forslag 1B – forslaget med den østvendte indsejling, og forslaget med en meget stor ”Banan”. De to andre forslag var en udbygning af en nordlig indsejling, og et forslag med en forlængelse af sydmolen evt. med en mindre banan.
Fordelene ved de fire forslag blev præsenteret i et afkrydsningsskema der faldt ud til fordel for den østvendte indsejling. Her blev medtaget et nyt argument, nemlig en reduktion i farten ind i havnen. Dette har tidligere ikke været et argument, da alene uro i det nordligste bassin har været argumentet. Der blev derfor fra salen spurgt, om vi nu var ved at bygge en helt ny østvendt havneløsning for at undgå for høj hastighed i havnen! For høj hastighed måtte adresseres på andre måder.
Bemærkninger vedrørende en løsning med en banan ud for den nordlige indsejlingsretning:
Det blev bemærket, at en bananløsning ville blive for dyr, da denne skulle ligge på så dybt vand, at basis for stensætningen ville blive 24 m. i bredden hvilket ville gøre, at stenmængden ville blive så voldsom, at det ville blive en temmelig dyr løsning, måske sammenlignelig med den østvendte løsning, hvor man så ville få mere for pengene.
Det blev nævnt, at kajak- og roere ville blive generet af en bananløsning. (men ror kajak- og roere egentlig ud og ind ad havnen?).
Bemærkninger vedrørende den østvendte løsning.
Det blev fra salen nævnt, at alle havne i det nordlige Øresund har havneåbninger mod nord, undtagen Skovshoved, men for Skovshoved gælder det, at her har man været nødt til at bygge en banan fordi man havde valgt en østlig indsejling.
Det blev fra salen nævnt, at det som ved Skovshoved vil være en forkert beslutning, da de vindretninger der giver de største bølger kommer fra øst og sydøst, endvidere vil der grundet sedimenttransport dannes en revle ud for en østvendt åbning, hvilket netop i åbningen vil give en brænding der vil vanskeliggøre ud- og indsejling.
Der blev fra salen peget på den nye udbygning af Vedbæk havn, hvor man har udbygget med et nordligt bassin, der har sikkert her været gode argumenter for ikke at lægge indsejlingen mod øst.
Der blev fra salen spurgt A1, om det at sejle ud og ind for sejl havde været vurderet i forhold til den østvendte løsning. Det havde ikke været tilfældet. Der blev derfor fra salen gjort opmærksom på de meget vanskelige og uoverskuelige ind- og udsejlingsforhold for sejl – alt for lidt manøvreplads – dårlige oversigtsforhold, ikke mindst i forhold til mindre både. – Mange krydsende både ved ud- og indsejling til tirsdagsmatcher hvilket vil medføre farlige situationer.
Der var blandt tilhørerne ca. 75% modstand mod den østvendte løsning.
Algedannelse i havnen.
Algedannelse i havnen er et stort problem, det giver bl.a. anledning til forstoppelse i indsugningen. Jette Ankerstjerne gjorde opmærksom på, at algedannelse altid har været et problem, dette skyldes for stillestående brakvand. Brakvandet skyldes grundvandskilder der ”springer ud” i havnebassinet. Vandudskiftning sker bedst ved vandstandsændringer, og ikke grundet bølgedannelse, men frit ud og indløb er naturligvis at foretrække, den østvendte løsning vil derfor ikke forbedre forholdene, måske snarere tvært imod.
Generelt.
Lars Vestergaard nævnte, at det indgik i overvejelserne, at flere store bådpladser i nordbassinet kunne være med til at finansiere løsningen. Der blev fra salen nævnt, at flere bådpladser her ville gøre sejlads for sejl endnu vanskeligere. Lars nævnte, at de yderste pladser evt. ikke skulle ligge som i dag, men vinkelret ud fra den østligste mole.
Anders Söderberg tilkendegav, at der ingen problemer var med udlejningen af havnepladser, der var fuld havn og voksende venteliste.
Det blev fra salen nævnt, at problemet med uro i yderbassinet havde været til at leve med i alle årene, og måske var det meningsløst med en havneudvidelse, man måtte kunne finde en anden løsning for de syv både, i øvrigt var disse pladser etableret efter at havnen var bygget, alternativt kunne man nedlægge pladserne.
Det blev nævnt fra salen, at uro i havnen mest skyldes for høj hastighed.
Fra salen opfordrede man til ”at gøre ingenting”, hvilket fik stor tilslutning.
Der blev fra salen spurgt til den overordnede plan for havnen, var der ikke andre projekter der var mere nødvendige? Hvor var vi henne med nye flydebroer, og var en omrokering af pælene ikke en nødvendighed for at tilpasse forholdene til efterspørgslen på større pladser etc. Kunne vi ikke bedre beslutte, når vi kendte de øvrige projekter og deres omkostninger?
I øvrigt blev der opfordret til at tænke langsigtet, hvordan ville vi have havnen om ti år, var den foreslåede løsning ikke for lille og forkert, skal der tænkes meget større?
Afslutning.
Jørgen Lindgaard afsluttede med at love, at alle løsningsforslag ville blive vurderet ensartet og grundigt af kompetente enheder, og når disse undersøgelser foreligger, vil der blive foretaget en vurdering, om der i givet fald skal gennemføres en løsning eller ikke.
Vi kan vel således forvente et nyt informationsmøde, når de forskellige undersøgelser er færdige og inden der træffes beslutninger, her under:
DHI’s simuleringer af bølgedannelsen fra vindretninger fra øst til sydøst ved de forskellige løsninger, hvilket ikke er foretaget.
Et forslag fra DHI om en optimalt placeret banan (størrelse og afstand). Her under med en evt. forlængelse af sydmolen.
DHI’s simuleringer af sedimenttransport ved de forskellige løsninger.
DHI´s anbefalinger vedr. algedannelsen.
Venlig hilsen
Rungsted Bådelaug.
onsdag den 30. august 2017
Orientering om havneudvidelse
I dag:
Rungsted Havn har indkaldt til orienteringsmøde om projektet til havneudvidelsen / ændring af havneindløbet d. 30/8/2017 kl. 19:00 i KDYs lokaler på Nokken.
Rungsted Havn har indkaldt til orienteringsmøde om projektet til havneudvidelsen / ændring af havneindløbet d. 30/8/2017 kl. 19:00 i KDYs lokaler på Nokken.
onsdag den 2. august 2017
Rungsted Havn vil nu afprøve flere muligheder for beskyttelse af indsejling og for-bassin.
Rungsted Havn vil nu afprøve flere muligheder for beskyttelse af indsejling og for-bassin.
På et møde mellem Rungsted bådelaug og Rungsted Havn d. 4/7/2017 medgav havnens repræsentant, Anders Söderberg, at bådelaugets udgangspunkt for drøftelsen var meget fornuftigt, nemlig ” at hvis det viste sig at være nødvendigt at beskytte indløb og for-bassin, så skulle alle tekniske løsningsmodeller analyseres grundigt (og ligeværdigt) og den løsning vælges, som brugs- og sikkerhedsmæssigt samt økonomisk var bedst”.
Lars Vestergaard gav udtryk for at bølgeuro i for bassinet var et problem for de 7 både, som har havneplads dér, samt for de både med plads på den yderste halvdel af sydmolen og østlige side af bro 11.
Bådelauget blev bedt om at fremlægge sin kritik af det forslag til ny havneindsejling som havnebestyrelsen har forelagt. Forslag/tegning 1 og 1A. (Dette indebærer også kritik af rapport udarbejdet af DHI for havnebestyrelsen).
Det gjorde Niels Prip:
Den kritik af de foreliggende forslag fra Havnebestyrelsen fremgår af en redegørelse i et brev fra Rungsted Bådelaug til Havnebestyrelsen dateret 2017-05-16.
Følgende kritik blev fremhævet:
Tegninger herunder:
På et møde mellem Rungsted bådelaug og Rungsted Havn d. 4/7/2017 medgav havnens repræsentant, Anders Söderberg, at bådelaugets udgangspunkt for drøftelsen var meget fornuftigt, nemlig ” at hvis det viste sig at være nødvendigt at beskytte indløb og for-bassin, så skulle alle tekniske løsningsmodeller analyseres grundigt (og ligeværdigt) og den løsning vælges, som brugs- og sikkerhedsmæssigt samt økonomisk var bedst”.
Lars Vestergaard gav udtryk for at bølgeuro i for bassinet var et problem for de 7 både, som har havneplads dér, samt for de både med plads på den yderste halvdel af sydmolen og østlige side af bro 11.
Bådelauget blev bedt om at fremlægge sin kritik af det forslag til ny havneindsejling som havnebestyrelsen har forelagt. Forslag/tegning 1 og 1A. (Dette indebærer også kritik af rapport udarbejdet af DHI for havnebestyrelsen).
Det gjorde Niels Prip:
Den kritik af de foreliggende forslag fra Havnebestyrelsen fremgår af en redegørelse i et brev fra Rungsted Bådelaug til Havnebestyrelsen dateret 2017-05-16.
Følgende kritik blev fremhævet:
- Rungsted Bådelaug stiller sig undrende overfor det forhold, at det skulle være nødvendigt at realisere så omfattende et projekt for at få forbedret nogle forhold i havnen, som blandt sejlerne ikke synes at være noget større problem siden havnen blev bygget og betalt af sejlerne.
- Rungsted Bådelaug kan ikke se visdommen i, at den nye havneindsejling er placeret mod Ø– ØSØ, altså tæt på den retning, hvor de største bølger forekommer og med størst hyppighed. Bølgerne vil løbe lige ind i den foreslåede indsejling til havnen og skabe farlige situationer specielt for mindre fartøjer.
- For at sejle ud og ind af havnen skal man ændre kurs ca. 110 grader. Dette mener vi er uhensigtsmæssigt, og kan skabe uheldige situationer og kollisioner i havneindløbet på grund af manglende udsyn. Det er kendetegnende for de fleste lystbådehavne i Danmark at de har et lige indløb, netop af hensyn til overskueligheden.
- Det fremgår af DHI rapport, at der er lavet simuleringer af bølgedannelsen med forskellige bølgespektre inde i havnen, som er genereret af bølger udenfor havnen. Simuleringen er foretaget for vindretninger fra NNØ til ØNØ. Det kan undre, at DHI ikke har foretaget en simulering med vindretninger omkring SØ – altså den retning, hvor man får de største bølger og med størst hyppighed i Øresund.
- Man kan således ikke på det foreliggende grundlag afgøre om det nye havneindløb vil forbedre situationen i tilstrækkelig grad inde i havnen ved vinde fra retninger mellem Ø til S. Umiddelbart forekommer en anden løsning i rapporten med lige indsejling (Alt. C), at være en bedre løsning for alle vindretninger. (Principielt som indsejlingen til Vedbæk Havn)
- I DHI’s rapport har man konkluderet at en løsning med en bølgebryder (bananløsning) ikke kan anbefales grundet tilsanding. DHI har dog konkluderet dette udfra omstændigheder som bevist ikke har været formålstjenelige, muligvis for at fremme Rungsted Havn’s forslag.
- DHI har indtil nu slet ikke lavet nogen undersøgelser vedrørende tilsanding af havneindløb ved alternative forslag. Derfor er de argumenter der anvendes til at fravælge bananløsningen ikke, efter vores mening, baseret på et sagligt grundlag.
- Forslag 1A viser at der i den nuværende yderhavn bliver placeret en række fortøjningspæle til store både på den eksisterende Øst mole. Vi mener at det er helt forkert at placere både her da det indsnævrer bredden af sejlløbet til ca. 3 båds længder over en længere strækning. Hvis der ligger både ved gæstebroen bliver sejlløbet endnu smallere. Krydsende både kan dårligt nå at få styrefart ved lette vinde med så smalt et sejlløb. Vi mener at dette er helt forkert, og at forslagsstillerne helt har glemt at der sejler mange både ud og ind af havnen for sejl.
- Trods den lidt kølige og relativt solfattige sommer vi har haft indtil nu, kunne man allerede før den 1. Juli 2017 konstatere kraftig algeforkomster i havnevandet langs den sydlige mole. Vi har også set det i tidligere år, hvor algerne har bredt sig til hele havnen, måske undtaget yderhavnen. Årsagen til dannelsen af alger er mange. Sollyset er den væsentligste faktor men en anden væsentlig faktor er det stillestående vand i havnen. Jo længere man kommer ind i havnen jo værre bliver det. For at få reduceret algedannelsen skal der være en vis vandudskiftning af havnevandet. Endvidere skal havnevandet ved forskellige vindretninger kunne bevæge sig og omrøres, således at de nederste vandlag blandes med de øverste vandlag, som derved vil hæmme algedannelsen.
- Det er derfor vigtigt at havnen har en åbning til sundet som betyder at der kommer bølger og oprørt vand ind i havnen med jævne mellemrum, som bevirker at vandet bliver udskiftet og at vandlagene bliver blandet.
- Med det forslag der ligger fra havnebestyrelsen til en ny havneindsejling med Ø som har til formål at mindske bølgedannelsen i yderhavnen og dermed vandfornyelsen og blanding af vandlagene i havnen, er der næppe tvivl om at forholdende hvad angår algedannelse bliver alvorligt forværret.
- Rungsted Bådelaug vurderer at den foreslåede indsejling med alt hvad tegningen viser vil koste i omegnen af DKK 20 mill. Der har været tale om at en ”skrabet” løsning af Forslag 1,skulle kunne laves for en pris på omkring DKK 6,0 mill. På basis af en kvalificeret vurdering vi har foretaget, mener vi at det er urealistisk. En skrabet løsning, som i øvrigt vil være utilfredsstillende for alle, vil ikke kunne laves under DKK 10 mill.
- Rungsted Bådelaug vil foreslå, at man undersøger nedenstående, mere økonomiskeog fuldgode alternative løsninger. Det, naturligvis under forudsætning af at sejlerne synes at det er nødvendigt i det hele taget at ændre indsejlingsforholdene til havnen; Det drejer sig om følgende mulige løsninger:
- Placere en bølgebryder (”banan”) udenfor den eksisterende havneindsejling.Bølgebryderen skal placeres i optimal afstand fra indsejlingen af hensyn til tilsandingen (formodentlig 60-80 m).
- Forlænge den eksisterende Ø mole 5-10 m.
- Der laves en ny lille yderhavn som det er gjort i Vedbæk.
- Optimalt placeret og dimensioneret banan se 1c
- Forlængelse af syd mole hovedet 10 m se 1c
- Samt bedømme de forskellige løsningsmodellers indvirkning på vandudskiftning i havnen for at undgå forværring af algeopblomstring, sur havnebund, etc.
Tegninger herunder:
Tegning 1 og 1A |
Tegning 1C |
tirsdag den 20. juni 2017
Rungsted Havn forslag til ny indsejling
Sammenfatning af brev til Havnebestyrelsen.
Rungsted Havns bestyrelse har udarbejdet forslag til en ny indsejling. Forslaget er baseret på nogle foreløbige undersøgelser udarbejdet af Dhi. (Institut for vand og miljø).
Baggrunden for forslaget er, at nogen synes at der er lidt for megen bølgeuro i yderhavnen der generer de 7 både som har plads her.
Rungsted Bådelaugs synspunkt er:
Hvis der skal bygges en ny indsejling: Så skal løsningen tage hensyn til sejlerne både brugsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk.
Rungsted Bådelaug har gennemgået projektmaterialet, dels en rapport fra Dhi
dels to tegninger 1 og 1A der viser den nye indsejling. Vi har på denne baggrund sendt et brev med omfattende kommentarer og kritik til havnebestyrelsen. Se link til brev nedenfor.
Forslaget indebærer store gener og risici for sejlerne ved ind og udsejling.
Rungsted Bådelaug kan ikke anbefale projektet, som er ufuldstændigt undersøgt, idet alternative løsninger ikke er vurderet.
I en meget skrabet udgave vil den nye indsejling koste min. kr. 10 mil. Men projektet vil i realiteten formodentlig ende på omkring kr. 20,0 mil. Penge som sejlerne skal betale; Ingen andre betaler noget.
Rungsted Bådelaug mener at det er urimeligt og uholdbart at et flertal i Rungsted Havns bestyrelse (flere uden havneplads) presser dette projekt igennem udenom sejlerne.
Se hele ordlyden af Rungsted Bådelaugs brev til Havnebestyrelsen nedenfor.
Brev til Havnebestyrelsen.
Rungsted Havns bestyrelse har udarbejdet forslag til en ny indsejling. Forslaget er baseret på nogle foreløbige undersøgelser udarbejdet af Dhi. (Institut for vand og miljø).
Baggrunden for forslaget er, at nogen synes at der er lidt for megen bølgeuro i yderhavnen der generer de 7 både som har plads her.
Forslag 1 og 1A |
Rungsted Bådelaugs synspunkt er:
Hvis der skal bygges en ny indsejling: Så skal løsningen tage hensyn til sejlerne både brugsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk.
Rungsted Bådelaug har gennemgået projektmaterialet, dels en rapport fra Dhi
dels to tegninger 1 og 1A der viser den nye indsejling. Vi har på denne baggrund sendt et brev med omfattende kommentarer og kritik til havnebestyrelsen. Se link til brev nedenfor.
Forslaget indebærer store gener og risici for sejlerne ved ind og udsejling.
Rungsted Bådelaug kan ikke anbefale projektet, som er ufuldstændigt undersøgt, idet alternative løsninger ikke er vurderet.
I en meget skrabet udgave vil den nye indsejling koste min. kr. 10 mil. Men projektet vil i realiteten formodentlig ende på omkring kr. 20,0 mil. Penge som sejlerne skal betale; Ingen andre betaler noget.
Rungsted Bådelaug mener at det er urimeligt og uholdbart at et flertal i Rungsted Havns bestyrelse (flere uden havneplads) presser dette projekt igennem udenom sejlerne.
Se hele ordlyden af Rungsted Bådelaugs brev til Havnebestyrelsen nedenfor.
Brev til Havnebestyrelsen.
onsdag den 31. maj 2017
Rungsted Havns finansiering
Hvem har betalt for Rungsted Havn i 1974 – og hvem betaler for den daglige drift i dag ?
RBL har fornylig modtaget mail som tyder på, at der i offentligheden hersker tvivl om, hvem der betalte for bygningen af Rungsted Havn, som blev indviet i 1974.
Ved indvielsen d. 24. August 1974 udtalte Hørsholms borgmester Sven Jørgensen:
”Rungsted Havn er en almennyttig institution, hvis økonomi ikke på nogen måde berører Hørsholm Kommunes”.
Af Rungsted Havns 2016 regnskab fremgår det, at ud af havnens nettoindtægt på 10.444.437 kr. bidrager bådejerne med mere end 7.149.732,- kr. (pladsleje, ventelister, stativer & vinterpladser) idet trailerbådpladser ikke er regnet med; og de erhvervsdrivende med 2.409.386 kr.
Gæstesejlere & lystfiskere giver indtægt; men ingen andre bidrager på indtægtssiden.
Det er derfor rimeligt at fremhæve, at det er bådejerne, som har finansieret havnen og i væsentlig grad bidrager til havnens daglige drift med 68½ %.
Hørsholm Kommune har ikke (gennem alle de 43 år) bidraget med tilskud.
På den baggrund er det et urimeligt, demokratisk problem, at bådejerne kun har 2 bestyrelsespladser ud af 9 i Rungsted Havns bestyrelse.
RBL har fornylig modtaget mail som tyder på, at der i offentligheden hersker tvivl om, hvem der betalte for bygningen af Rungsted Havn, som blev indviet i 1974.
Finansiering af Rungsted Havn |
Ved indvielsen d. 24. August 1974 udtalte Hørsholms borgmester Sven Jørgensen:
”Rungsted Havn er en almennyttig institution, hvis økonomi ikke på nogen måde berører Hørsholm Kommunes”.
Af Rungsted Havns 2016 regnskab fremgår det, at ud af havnens nettoindtægt på 10.444.437 kr. bidrager bådejerne med mere end 7.149.732,- kr. (pladsleje, ventelister, stativer & vinterpladser) idet trailerbådpladser ikke er regnet med; og de erhvervsdrivende med 2.409.386 kr.
Gæstesejlere & lystfiskere giver indtægt; men ingen andre bidrager på indtægtssiden.
Det er derfor rimeligt at fremhæve, at det er bådejerne, som har finansieret havnen og i væsentlig grad bidrager til havnens daglige drift med 68½ %.
Hørsholm Kommune har ikke (gennem alle de 43 år) bidraget med tilskud.
På den baggrund er det et urimeligt, demokratisk problem, at bådejerne kun har 2 bestyrelsespladser ud af 9 i Rungsted Havns bestyrelse.
tirsdag den 14. marts 2017
Havneudvidelse
Bådelauget skal hermed orientere om, at der i havnebestyrelsen diskuteres en havneudvidelse i form af et nyt yderbassin lagt uden på den nuværende havn. Forslaget er, så vidt Bådelauget er orienteret, bragt på bane af KDYs repræsentant i bestyrelsen, Lars Vestergaard.
Formålet skal være at sikre roligere vand i yderbassinet.
Havnebestyrelsen har allerede fået udarbejdet et forslag, som er regnet på af DHI, og der er søgt om tilladelse hos Kystdirektoratet.
Forslaget ser således ud:
Sejlerne, som betaler driften af havnen, og som skal betale for udvidelsen, er ikke blevet spurgt, men vi kan da på sejlernes vegne bemærke følgende:
Men der kunne måske være andre løsninger på et problem, der berører 3-4 både med fast plads i yderbassinet.
Bølgemodellen for Rungsted Havn ser således ud:
Det er jo interessant, at de største bølger faktisk rammer fra sydøst. Endnu mere interessant bliver det, når man betragter havnen fra oven. Derved ses, at den nuværende indsejling slipper en lille bitte smule bølger ind fra nord-øst til nord.
Disse bølger kan ifølge experter elimineres på andre måder. Man kunne forestille sig en banan lagt nord øst for indsejlingen. Man kunne muligvis også forlænge den nuværende ydermole med bare ganske få meter, så ville der måske være lukket af for de bølger, der sniger sig ind fra den nordøstlige kant. Begge disse løsninger vil, hvis de altså overhovedet er nødvendige, være billigere og have bedre besejlingsforhold end førstnævnte forslag.
Formålet skal være at sikre roligere vand i yderbassinet.
Havnebestyrelsen har allerede fået udarbejdet et forslag, som er regnet på af DHI, og der er søgt om tilladelse hos Kystdirektoratet.
Forslaget ser således ud:
Forslag til havneudvidelse. Klik for større udgave |
- Der bliver ikke meget plads til at krydse ud, hvis der skal være de på forslag B anførte bådpladser i det nuværende yderbassin.
- Det bliver nok heller ikke nemmere at komme ind og ud af havnen i myldretiden - tirsdag klokken 1730.
Men der kunne måske være andre løsninger på et problem, der berører 3-4 både med fast plads i yderbassinet.
Bølgemodellen for Rungsted Havn ser således ud:
Bølgemodel for Rungsted Havn. Klik for større udgave. |
Rungsted Havn. Klik for større udgave. |
onsdag den 22. februar 2017
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Rungsted Bådelaug
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Rungsted Bådelaug.
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling tirsdag den 14. marts 2017 kl. 19:30. Generalforsamlingen afholdes i auditoriet på Rungsted Skole, Østre Stationsvej l A, 2960 Rungsted Kyst.
Dagsorden
OBS.: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7/3/2017.
Vel mødt!
Rungsted den 15. februar 2017
P. B. V.
Tom Vendelbo
formand
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling tirsdag den 14. marts 2017 kl. 19:30. Generalforsamlingen afholdes i auditoriet på Rungsted Skole, Østre Stationsvej l A, 2960 Rungsted Kyst.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år, herunder en gennemgang af den aktuelle situation, RBL’s strategi og aktiviteter i 2017.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf
- Forelæggelse af budget og godkendelse heraf
- Fastlæggelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
OBS.: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7/3/2017.
Vel mødt!
Rungsted den 15. februar 2017
P. B. V.
Tom Vendelbo
formand