Historie & Ejerskab

RUNGSTED HAVN

Historie & Ejerskab

Stenen på havnen

1. Kaptajn Dinesen – Karen Blixen´s far – foreslog i slutningen af 18-hundredetallet at udbygge de to gamle høfder, som fiskerne hidtil havde brugt, til en rigtig havn i Rungsted. Hørsholm Sogneråd (Kommunen) var ikke interesseret.
2. En lille gruppe private borgere, hvoraf to var sognerådsmedlemmer, tog i 1918 et initiativ og stiftede et nyt aktieselskab, Rungsted Havn A/S til at bygge havnen. Kommunen og Amtet blev opfordret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, men benyttede sig ikke heraf.
3. Rungsted Havn blev bygget som en ny Ø-havn i begyndelsen af 1920erne. Ministeriet for offentlige Arbejder og Kommunen ydede henholdsvis kr. 243.000 og kr. 200.000 til byggeriet i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, og et mindre beløb fra amtet. Derudover støttede private og fiskerne med kr. 89.000. Kun de private og fiskerne ønskede at blive aktionærer i havneselskabet.
4. Selvom Kommunen ikke ønskede at blive aktionær gav havnebestyrelsen i 1925 Kommunen et stemmeretsbevis i selskabet for de nævnte kr. 200.000..
5. Ved indvielsen rejstes en mindesten – som stadig findes et diskret sted på havnen – med følgende tekst:

Med støtte fra 
stat, amt, kommune 
og offervillige borgere lod 
Rungsted Havn A/S 
i årene 1923-24 
denne havn bygge 
almenheden til gavn og glæde.

6. Da havnens advokat i 1925 anmeldte havnen til aktieselskabsregistret, skrev han til dette:

at selskabet, skønt det formelt optræder som aktieselskabi virkeligheden er en offentlig institution…

7. Havnen fungerede i de næste mange år som denne offentlige institution, idet havnen ikke gav udbytte på aktierne, og der ikke blev holdt offentlige generalforsamlinger. Derfor er mange aktier gået i glemmebogen i dødsboerne hos de private aktionærer.

8. Da havnen i 1970erne var blevet for lille gav Ministeriet for offentlige arbejder, nu Kystdirektoratet havnen en udvidelsestilladelse på betingelse af

at tilladelsen eller anlæggene ikke uden tilladelse fra ministeriet kunne overdrages til andre.

9. Havneudvidelsen kom til at koste kr. 21,250 mio. Hertil ydede Kommunen et lån på kr. 8 mio., som blev tilbagebetalt af Havnen og dermed af havnens brugere, Sejlerne.
10. Efter byggeriet udstedte Havnebestyrelsen i 1975 en ”Erklæring”, hvori det hed:

Havneselskabets karakter af almennyttig virksomhed blev formelt fastslået i vedtægterne. Irealiteten har selskabet i de sidste mange år haft karakter af almennyttig virksomhed.

11. Denne erklæring blev samme sommer skriftligt tiltrådt af Hørsholm Kommunalbestyrelse

som hovedaktionær i Rungsted Havn A/S

og underskrevet af den daværende borgmester Ove Sundberg, og kontrasigneret af kommunens jurist O. Jægersborg.

12. Havnens formand, Vagn Schlüter, der samtidig var viceborgmester, udsendte samtidig meddelelse om en vedtægtsændring, der fastslog Havnens almennyttige karakter. Dette bragte Havnen uden for aktieselskabslovens område. Vagn Schlüter bad derfor aktieselskabsregistret om at få Havnen slettet af aktieselskabsregistret, hvorefter Havnen i 1975 blev omregistreret til et garantiselskab, som var Havnens betegnelse indtil år 2001.
13. Kommunens borgmester Uffe Thorndahl tog den 29. marts 2001 et personligt møde med direktøren for Erhvervsstyrelsen. Der findes ikke et referat af dette møde. Samme dag omregistrerede Erhvervsstyrelsen Havnen, denne gang igen som et aktieselskab.
14. Erhvervsankenævnet støttede senere, at Havnen var et aktieselskab.
15. Kommunen forøgede i 2004 sine aktier i havnen fra til kr. 600.000, så den kunne tvangsindløse de sidste aktionærer. Kommunen blev herved eneaktionær.
16. Velfærdsministeriet v/Statsamtet pålagde imidlertid i 2008 Kommunen at afgive sin dominerende indflydelse i det erhvervsdrivende havneselskab. Samme pålæg blev givet til Rudersdal Kommune fsv angår Vedbæk Havn. Rudersdal kommune anlagde sag mod velfærdsministeriet, men tabte sagen, så Vedbæk Havn blev en selvejende fond.
17. Kommunen hjemtog Rungsted Havn A/S den 18. juni 2014 og omdannede havnen til en kommunal institution.
18. Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub anlagde i oktober 2014 retssag mod Kommenen og bestred hjemtagelsens lovlighed, og sigtede mod samme havneløsning som i Vedbæk..
19. Fri proces blev imidlertid afslået i november 2015, hvorefter Sejlerne måtte hæve sagen.
20. Tilbage står, at Havnens brugere har betalt og finansieret Havnen med i dag ca. kr. 26 mio. Kommunen har betalt kr. 600.000. På baggrund af det beskrevne historiske forløb er det Sejlernes opfattelse, at Havnen, som Vedbæk, burde være en virksomhed ejet af sig selv. Det er jo umuligt at finansiere en retssag, når sagsgenstanden skal ejes af sig selv. Kommunen har svigtet sine egne tidligere tilkendegivelser, og hjemtaget Havnen på et tidspunkt, hvor alle i dag kan se, at Rungsted Havn er det mest attraktive aktiv i Hørsholm.

 Rungsted Kyst den 1. september 2016 Eskil Trolle